Tryg forankring i tilværelsen
Når stress, ængstelighed, tristhed, svære relationelle konflikter eller en vedvarende fornemmelse af uro og anspændthed fylder din tilværelse, uanset hvor meget du prøver at “tænke dig ud af det”, er der altid hjælp at finde.
Jeg tilbyder terapi og rådgivende samtaler baseret på den forståelse af vores psykologi, der er kendt som de 3 principper. Når vi taler sammen, er mit fokus ikke på at analysere dig, men på at hjælpe dig til igen at mærke den indre ro og klarhed, som altid findes i dig bag tankernes støj.
Sammen ser vi på, hvordan dine oplevelser skabes indefra, og hvordan dit intellekt hele tiden forsøger at passe på dig, også når det ender med at skabe mere uro.
Når du begynder at se dette tydeligere, kan du slippe de tunge tanker uden anstrengelse, og din krop får mulighed for at falde til ro af sig selv. Med indsigt i, hvordan din livsoplevelse skabes indefra og ud, ser udfordringer håndterbare ud, og måske falder de helt væk.
Mine klienter oplever, at de får lettere ved at trække vejret, tænke klart og møde sig selv og andre med forståelse og varme. Ikke fordi noget bliver “fikset”, men fordi de får øje på den iboende sundhed og livskraft, som ikke kan få en skramme, uanset hvad vi har med os eller oplever os udfordret af.
Med den ultimativt frisættende forståelse, bliver det lettere at være til stede i det nuværende øjeblik, mærke glæde og kontakt til os selv og dem, vi elsker, træffe valg og tage vores personlige ansvar.
Hvis du længes efter mere ro, klarhed og kontakt og er nysgerrig på en anderledes, sundhedsfokuseret tilgang til terapi, er du meget velkommen til at booke en samtale.
Marie
Jeg er certificeret psykoterapeut (MPF) og familierådgiver, uddannet inden for systemisk, psykodynamisk, eksistentiel, narrativ og neuroaffektiv familieterapi.
Siden 2022 har jeg arbejdet ud fra den forståelse af vores sind, som oftest kaldes ‘de 3 principper’, men også kendes som ‘iboende sundhed’ eller ‘indefra og ud-forståelsen’.
Forståelsen peger på, hvordan vi når som helst kan se bag om vores tanker og mønstre og finde tilbage til vores iboende sundhed, uanset hvad vi har med os.
Mine klienter siger
“Vi havde som par fornøjelsen at få familierådgivning af Marie. Under hele vores forløb følte vi os i varme og kyndige hænder. Marie formår med sin yderst behagelige person at leve sig ind i og forstå de udfordringer, vi som par har stået overfor, særligt ift. vores nye rolle som forældre og vores relation til omverdenen. Maries form passede os rigtig fint, og det var ikke blot en envejskanal fra os til Marie, men vi fik reel respons og håndgribelige tips med os efter hver session. Vi kan virkelig godt anbefale Marie til hvem end, der måtte have brug for at få hjælp til at håndtere livet og hverdagens strabadser.”
— V & D, forældre til A på halvandet år.
“Jeg har igennem et år haft samtaler med Marie omkring min rolle som mor og familielivet som helhed. Med hendes omsorgsfulde spørgsmål og skarpe indsigter har Marie fået mig til at føle mig tryg og at mine følelser er vigtige og mine reaktioner har betydning. Derfor har jeg turdet åbne op for det, der for mig er mest sårbart. Jeg er gået fra hver samtale med et mere afbalanceret nervesystem og en følelse af ikke at være alene med mine oplevelser af de udfordrende aspekter af livet som mor til små børn. Jeg kan kun anbefale Marie til alle, der tumler med små som store hverdagsudfordringer i familielivet.”
— Marie, mor til to.
Book en samtale og lad mig støtte dig i at finde de svar, du selv har, og den trygge forankring i tilværelsen, der findes for os alle, når vi ved i hvilken retning, vi skal se.
Modtag mit nyhedsbrev
Skriv dig på min mailliste og modtag tips og inspiration.